Descartes er et stærkt nedslidt nedslagskrater på Månen. Det befinder sig i det forrevne sydligt-centrale højland på Månens forside og er opkaldt efter den franske matematiker og filosof René Descartes (1596 – 1650).
Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1935.I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se : USAs geologiske undersøgelser :
Omgivelser Sydvest for Descarteskrateret ligger Abulfedakrateret.
Karakteristika Kraterranden omkring Descartes er kun bevaret på visse strækninger og mangler helt mod nord. Krateret "Descartes A" ligger over den sydvestlige rand. Kraterbunden indeholder adskillige kurvede højderygge, som er koncentriske med de bevarede ydre vægge mod nordvest og sydøst.
En del af den ydre rand omfatter et område, som har højere albedo end den omgivende overflade. Målinger foretaget af Clementine-månesonden viste, at dette var en magnetisk anomali—den stærkeste på Månens forside. Dette magnetfelt kan afbøje partiklerne i solvinden og dermed forhindre den underliggende overflade i at blive mørkere på grund af påvirkning herfra.
Omkring 50 km nord for krateret var landingsstedet for Apollo 16. Det ujævne terræn omkring landingsområdet betegnes af og til som Descartes-højlandet eller Descartes-bjergene.
Satellitkratere thumb|200px|right|Jernholdigt anorthosit #60025 (plagioklas feldspat fra Månen). Indsamlet af Apollo 16 fra månehøjlandet nær Descarteskrateret. Udstillet på National Museum of Natural History i Washington (D.C.). De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret. Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Descarteskrateret har følgende satellitkratere:
Descartes LængdeBreddeDiameterA12,1° S15,2° Ø16 kmC11,0° S16,3° Ø4 km
Se også Månekratere – Liste over kratere på Månen Navne på Månens have – Liste over have på Månen
Navigation
Måneatlas
Se også Reiner Gamma
Kilder
Eksterne henvisninger
Bibliografi
Kategori:Kratere på Månen