Faye er et stærkt eroderet nedslagskrater på Månen. Det befinder sig i det forrevne sydlige højland på Månens forside og er opkaldt efter den franske astronom Hervé Faye (1814 – 1902).

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1935.I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se : USAs geologiske undersøgelser :

Omgivelser Fayekrateret ligger forbundet med den nordøstlige rand af Delaunaykrateret, mens Donatikrateret kun ligger få kilometer mod nordøst. Det er en del af en kæde af kratere af stigende størrelse mod sydvest som fortsætter med La Caillekrateret og slutter med Purbachbassinet.

Karakteristika Fayekraterets rand er stærkt beskadiget, særligt langt den vestlige halvdel, og materiale fra den dækker meget af kraterbundens sydvestlige del. Randen findes næsten ikke mod nordvest, hvor en åbning forbinder kraterets indre med det omgivende terræn. Den tilbageværende indre bund er forholdsvis fri for særlige træk, men en central top hæver sig i dens midte. Et småkrater og resterne af et lille kraters rand findes i bundens nordøstlige del.

Satellitkratere De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret. Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Fayekrateret har følgende satellitkratere:

Faye LængdeBreddeDiameterA21,2° S3,1° Ø4 kmB22,6° S4,5° Ø4 km Måneatlas

Se også Månekratere – Liste over kratere på Månen Navne på Månens have – Liste over have på Månen

Navigation

Kilder

Eksterne henvisninger

Bibliografi

Kategori:Kratere på Månen