Fitzgerald er et stort nedslagskrater på Månen. Det befinder sig på Månens bagside og er opkaldt efter den irske fysiker George F. Fitzgerald (1851 – 1901).
Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1970. I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se : USAs geologiske undersøgelser :
Omgivelser Fitzgeraldkrateret ligger vest-sydvest for Cockcroftkrateret og omkring to kraterdiametre nordøst for Morsekrateret.
Karakteristika Krateret er noget udjævnet og eroderet af senere nedslag i dets nærhed. Det yngre satellitekrater "Fitzgerald W" er forbundet med dets yderside mod nordvest. Svage spor af strålemateriale strækker sig fra dette satellitkraters sydøstlige rand hen over Fitzgeralds vestlige kraterbund, men det er uklart, om dette stammer fra satellitkrateret eller fra det nordligt beliggende "Moore F".
Adskillige mindre kratere ligger langs Fitzgeralds rand, herunder et sammensluttet par langs den østlige rand og to andre langs den vestlige kant. De indre kratervægge udviser tegn på tidligere skred og terrasser, omend disse landskabstræk er blevet noget udjævnet i tidens løb. Kraterbunden er en næsten jævn slette uden særlige træk, men har nogle små ujævnheder mod nordøst.
Satellitkratere De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret. Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Fitzgeraldkrateret har følgende satellitkratere:
Fitzgerald Koordinater Diameter, kmB24W49Y35 Måneatlas
Se også Månekratere – Liste over kratere på Månen Navne på Månens have – Liste over have på Månen
Navigation
Kilder
Eksterne henvisninger
Bibliografi
Kategori:Kratere på Månen