thumb|Genopførelse af den romerske legion XV Apollinaris. Reenactment er en måde at genskabe historien, hvor deltagerne forsøger at genskabe en bestemt tidsperiode eller begivenhed. Det kan være et enkelt slag i Den Amerikanske Borgerkrig eller en hel historisk tidsalder som middelalderen.
Reenactment kan spores til Antikkens Rom, og i flere historiske perioder har man reenactet tidligere perioder. I moderne tid bruges reenactment bl.a. i museumssammenhænge og på historiske markeder, hvor både professionelle lønnede aktører og frivillige deltager for at give publikum et indblik i en bestemt periode. Det udstyr som bl.a. tøj, sko, våben og køkkengrej, der bliver brugt, kan være være ting reenacteren selv har fremstillet eller købt i butikker, der er specialiserede i reenactment. Ud fra den historiske korrekthed kan reenactere inddeles i tre grupper alt efter, hvor autentiske de er i deres påklædning og opførsel.
Mange tidsaldre er populære i moderne reenactment, der strækker sig fra Oldtidens Grækenland og Romerriget frem til anden verdenskrig. Der opføres på forskellig måde; nogle har til formål at uddanne, mens det underholder publikum, mens andre går ud på at vise kamptaktikker, historiske slag, der ikke er åbne for offentligheden.
Historie |thumb|Reenactment af Eglinton Turneringen af 1839.
thumb|right|315px|The joust between the Lord of the Tournament and the Knight of the Red Rose, et litografi til minde om Eglinton Tournament of 1839.
Reenactmentaktiviteter går langt tilbage i historien. Romerne genskabte berømte slag på deres amfiteatre som en form for offentlig underholdning. I middelalderen var ridderturneringer ofte en genskabelse af historiske temaer fra fx antikken.
Militæropvisninger, slag og reenactment blev først populære i 1600-tallet i England. I 1638 opførte man i London et iscenesat slag mellem kristne og muslimer i London. Rundhovederne reenactede et vundet slag under den engelske borgerkrig, i Blackheath i London i 1645, på trods af den fortsatte konflikt.
Det var først i 1800-tallet, at historisk reenactment blev almindeligt som følge af den store romantiske interesse i middelalderen. Middelalderens kultur blev beundret som et modstykke til den moderne oplysningstid og industrialisering. Skuespil og teaterstykker (som Ivanhoe, der blev opført seks steder i 1820 i London alene)Anstruther, Ian The Knight and the Umbrella: An Account of the Eglinton Tournament, 1839. London: Geoffrey Bles Ltd, 1963. pp. 122–123 forevigede ideen om de romantiske riddere, slotte, festmiddage og ridderturneringer. Hertugen af Buckingham opsatte søslag fra Napoleonskrigene på en stor sø ved sin ejendom i 1821, og en genopførelse af Slaget ved Waterloo blev udført på Astley's Amphitheatre i 1824.
Historisk reenactment kom fra en tid med store opsætninger af Eglinton Tournament of 1839, en reenactment af en middelalderlig ridderturnering, der blev afholdt i SkotlandCorbould, Edward. The Eglinton Tournament: Dedicated to the Earl of Eglinton. Pall Mall, England: Hodgson & Graves, 1840.. p 5. og organiseret af Archibald Montgomerie, 13. jarl af Eglinton. Turneringen var overlagt romantisme og tiltrak omkring 100.000 tilskuere.
left|thumb|Layout på Eglinton Tournament.
Den blev afholdt ved en bugt ved Lugton Water. Underlaget til turneringen var lav, og næsten mose-agtig med græsklædte bakker på alle sider.Anstruther, Ian The Knight and the Umbrella: An Account of the Eglinton Tournament, 1839. London: Geoffrey Bles Ltd, 1963. pp. 188–189 Lord Eglinton annoncerede, at offentligheden var velkommen og bad om at man iførte sig middealderligt tøj, hvis det var muligt, og billetterne var gratis. Selve opvisningen viste 13 riddere til hest.
Forberedelserne til, og de mange stykker kunst det blev bestilt til eller inspireret af Eglinton Tournament, havde effekt på den offentlige opfattelse og syn på 1800-tallets nygotik. Ambitionen blev ført over til andre arrangementer som en lignende flamboyant ridderturnering i Bruxelles i 1905 og grundlagde nutidens reenactment. Opvisningerne var egentligt inspireret af Walter Scotts roman Ivanhoe: det blev forsøgt "at være en levende reenactment af de litterære romancer".Watts, Karen, 2009, "The Eglinton Tournament of 1839" Med Eglintons egne ord "Jeg er bekendt med de mangfoldige mangler i opførelsen måske mere end dem, der ikke var så interesseret i den; Jeg er klar over, at det var en meget ydmyg imitation, men jeg har trods alt gjort noget for genoplivningen af ridderlighed".Literary Gazette, 1831:90.
Reenactment af slag blev mere almindelige i slutningen af 1800-tallet både i Storbritannien og i USA. Allerede et år efter slaget ved Little Bighorn, reenactede overlevende fra U.S. 7th Cavalry Regiment scener fra deres nederlag foran et kamera til en serie stilbilleder.
I 1895 genopførte medlemmerne af Gloucestershire Engineer Volunteers deres berømt modstand ved Rorke's Drift 18 år tidligere. 25 britiske soldater slog et angreb tilbage af 75 zulukrigere ved Grand Military Fete i Cheltenham Winter Gardens.
Veteraner fra den amerikanske borgerkrig genopførte slag for at mindes deres faldne kammerater, og lære hinanden, hvad krigen handlede om.Hadden, Robert Lee. "Reliving the Civil War: A reenactor's handbook". Mechanicsburg, PA: Stackpole Books, 1999. p 4 "Civil War reenacting was done almost from the beginning of war, as soldiers demonstrated to family and friends their actions during the war, in camp, in drill, and in battle. Veterans organizations recreated camp life to show their children and others how they lived and to reproduce the camaraderie of shared experience with their fellow veterans." Great Reunion of 1913 fejrede 50-året for slaget ved Gettysburg, hvor mere end 50.000 Unions- og Confederate-veteraner deltog, med elementer fra slaget, heriblandt Pickett's Charge.
I begyndelsen af 1920'erne var historisk reenactment blevet populært i Rusland, hvor man genopførte belejringen af Sevastopol (1854–1855) (1906), slaget ved Borodino (1812) i Sankt Petersborg og indtagelsen af Azov (1696) i Voronezh i 1918. I 1920 var der en genopførsel af Stormen på Vinterpaladset i 1917 på treårsdagen for begivenheden. Dette inspirerede Sergei Eisenstein til scenerne i filmen October: Ten Days That Shook the World.
Reenactment i større skala begyndte ved Royal Tournament, Aldershot Tattoo i 1920'erne og 30'erne. Som en del af et seks dages langt show i 1934, opførte man belejringen af Namur under Den Pfalziske Arvefølgekrig.
I USA begyndte reenactment i 1961–1965 med mindearrangementer for Civil War Centennial.Hadden. p 4 "Without a doubt, Civil War reenactment got its boost during the centennial, which also saw the birth of the North-South Skirmish Association (N-SSA)." Reenactment blev fortsat mere populært i 1980'erne og 1990'erne bl.a. af succes ved 125-års jubliæumseventet tæt på den oprindelige slagmark for slaget ved Manassas, hvor over 6.000 reenacterer deltog.Hadden. p 6 "In 1986, the first of the 125th Anniversary battles was held near the original battlefield of Manassas. More than anything, this mega-event sparked an interest in the Civil War and reenacting."
Middelalderreenactment er især udbredt i Europa, og hver sommer er der hundredvis af mere eller mindre autentiske middelaldermarkeder spredt over hele kontinentet. Flere steder har man åbnet museer, hvor reenactment er en del af formidlingskonceptet, eksempelvis Middelaldercentret ved Nykøbing Falster. I Frankrig er man begyndt at bygge borgen Guédelon med historiske metoder og alle bygningsarbejdere i historisk korrekt tøj.BBC News - France's new medieval castle
Tøj og udstyr Flere firmaer har specialiseret sig i ikke bare materialer men også de færdige produkter til reenactorer. Uniformer og tøj bliver lavet af håndvævede, plantefarvede materialer og bliver syet i hånden eller på maskine, hvor der bliver brugt tidstypiske teknikker.
Der bliver gået højt op i autenticiteten af alle detaljer og både design og konstruktion af alt fra fodtøj, lejrudstyr, militært udstyr og våben skal være korrekt. Disse ting (der normalt er meget dyrere end tøj og uniformer fra moderne produktion) giver bæreren en autentisk oplevelse af materialer, syning og produktion med de teknikker fra den valgte tidsalder.
Publikum får et bedre og mere korrekt billede af tiden, når både tøj og udstyr er så korrekt som muligt, og det bliver nemmere for både aktører og beskuere at leve sig ind i perioden.
Typer af reenactere thumb|Nogle reenactere ville kalde denne reenactor fra Den Amerikanske Borgerkrig en "farb" pga. hans overvægt, der er ukorrekt for soldater i borgerkrigen, og så fordi han har en moderne cigaret. Reenactere kan gå meget op i den historiske korrekthed både i begivenhederne og i de genstande og dragter som benyttes. Alt fra fodtøj og mad til telte og transportmidler genskabes og bruges. Alderen på deltagerne kan variere meget. Pensionister, forældre, unge studerende, børn og sågar spædbørn, hvis forældre er reenactere. Reenactment dyrkes for det meste som en hobby, eller som en deltidsbeskæftigelse, men enkelte lever af det. Rundt om på middelalder- og vikingemarkeder i Danmark kan man hvert år finde forskellige reenactmentgrupper.
Reenactere kan inddeles i tre forskellige kategorier baseret på historisk autenticitet.Stanton, Cathy (1999-11-01). "Reenactors in the Parks: A Study of External Revolutionary War Reenactment Activity at National Parks " (PDF) s. 34 National Park Service. Hentet 2008-07-28.
Farbs Farbs er reenactere der bruger relativt lidt tid og penge på tøj, udstyr og sågar historisk korrekt opførsel. Holdningen "det er godt nok" er udbredt blandt farbs, og tilskuere kan finde fejl i deres påklædning og udstyr. Anakronistisk tøj, tekstiler, sko som velcro, armbåndsure og cigaretter er kendte problemer. Nogle kalder også farbs for "polyester-soldater" grundet de forkerte materialer.
Det vides ikke med 100 % sikkerhed hvor udtrykket stammer fra, men det kan være forkortelse for "Far be it from authentic" (langt fra autentisk),Horwitz's WSJ article "Far Be it for me to question/criticise",Who was the Founding Father of Farb? eller "Fast And Researchless Buying" (hurtigt og researchløst køb). Andre påstår at ordet stammer fra det tyske farbe (farve), fordi nogle folk der reenactede Amerikansk Borgerkrig brugte for spraglede og ukorrekte farver til deres tøj, idet de mest udbredte farver for uniformer dengang var blå, brun og grå.World Wide Words: Farb
Mainstream thumb|Mainstream reenactere, der genskaber Den Amerikanske Borgerkrig. Mainstream reenactere går op i at være eller virke autentiske, men kan falde ud af rollen, når der ikke er publikum på. Synlige sømme kan godt være syet på historisk korrekt vis, samtidig med at skjulte sømme, mærker med vaske- og strygeanvisvinger, samt undertøj og lignende, ikke nødvendigvis behøver at være korrekte for perioden. Den mad, der bliver fortæret foran publikums blikke, passer generelt med perioden, men behøver ikke at passe med årstiderne og stedet. Moderne ting bliver nogle gange brugt "efter lukketid" eller i det skjulte. En generel holdning er, at man skal lave et godt show, men at man kun behøver at være korrekt med det andre kan se.
Progressive Progressive eller hard core reenactere går meget højt op i historisk autenticitet og ønsker at alt tøj, udstyr og opførsel skal være så korrekt som muligt for perioden. De går op i research og korrekte materialer. De søger en "intens" reenacteroplevelse og forsøger at leve som personer fra den valgte periode så meget som muligt. Dette inkluderer at maden passer til årstiden, stedet og tidsalderen, at sy alle syninger på historisk korrekt vis, korrekte væveteknikker og at være i karakter igennem et helt event. For at få denne totaloplevelse søger nogle hard core reenactere til mindre events, der lever op til de strenge krav, eller opsætter mindre lejre med ligesindede ved større events.Hadden s. 139
Tidsaldre