Gauss er et nedslagskrater på Månen. Det befinder sig på Månens forside nær den nordøstlige rand. På grund af sin placering ses Gausskrateret i perspektivisk forkortning fra Jorden, og dets synlighed er påvirket af libration. Det er opkaldt efter den tyske matematiker Carl F. Gauss (1777 – 1855).

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1935. I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se : USAs geologiske undersøgelser :

Omgivelser Nordøst for Gausskrateret ligger Riemannkrateret, som er et andet nedslagsbassin endnu tættere ved måneranden. Sydvest for Gauss ligger kraterparret Hahn og Berosus. Næsten direkte sydpå ligger Senecakrateret. Lpi-måneatlas

Karakteristika Gauss hører til den kategori af månekratere, som kaldes bassiner, hvilket er udtryk for, at dets diameter er større end 110 kilometer, at det har en noget sænket kraterbund og at der kun er en lille – eller slet ingen – central top.

Kraterranden i Gauss er bedst formet i dens nordlige halvdel, og de indre kratervægge udviser nogle terrasser mod nordvest, mens de synes at være skredet ned mod nordøst. Randens sydlige del er noget mere erodet.

Kraterbunden er temmelig flad visse steder, men den er mærket af adskillige kratere i den sydlige del. Det lille krater "Gauss B" ligger langs indersiden af den østlige rand, og det mindre "Gauss A" ligger over randen lige nordøst for "Gauss B". I kraterbunden ses også flere kløfter, særlig langs de østlige og nordvestlige sider. Den ujævne kraterrand mod syd og en række højdedrag mod nord giver indtryk af en højderygslinje, som krydser kraterbunden fra nord til syd.

Satellitkratere De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret. Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Gausskrateret har følgende satellitkratere:

Gauss LængdeBreddeDiameterA36,5° N82,7° Ø18 kmB35,9° N81,2° Ø37 kmC39,7° N72,1° Ø29 kmD39,3° N73,8° Ø24 kmE35,3° N77,6° Ø8 kmF34,8° N78,3° Ø20 kmG34,2° N78,6° Ø18 kmH33,2° N77,1° Ø11 kmJ40,6° N72,6° Ø14 kmW34,5° N80,2° Ø18 km

Måneatlas

Se også Månekratere – Liste over kratere på Månen Navne på Månens have – Liste over have på Månen

Navigation

Kilder

Eksterne henvisninger Billede af Gauss på Lunar Photo of the Day

Bibliografi

Kategori:Kratere på Månen