Tennessee Valley Authority (TVA) er en statsligt ejet virksomhed i USA, som blev oprettet ved en kongresbeslutning i maj 1933 for at skabe sejlads og kontrol over floden Tennessee River, generere elektricitet og økonomisk udvikling i Tennessee Valley, et område som i særlig grad var ramt af Depressionen i 1930'erne. TVA var ikke alene tænkt som et elselskab, men også som et regionalt økonomisk udviklingsagentur, der kunne bruge statslige eksperter og elektricitet til hurtigt at modernisere regionens økonomi og samfund.
TVA's embedsområde dækker det meste af Tennessee, dele af Alabama, Mississippi og Kentucky, samt mindre områder i Georgia, North Carolina og Virginia. Det er en politisk enhed med et område som en stor stat og med nogle statslige bemyndigelser (såsom ekspropriationsret), men i modsætning til en stat har den ingen borgere eller valgte ledere. Det var det første store regionale planlægningsagentur under den føderale regering og er stadig det største. Under ledelse af David Lilienthal ("Mr. TVA") blev agenturet en model for den amerikanske regerings indsats for at modernisere landbrugssamfund i den tredje verden.David Ekbladh, "Mr. TVA: Grass-Roots Development, David Lilienthal, and the Rise and Fall of the Tennessee Valley Authority as a Symbol for U.S. Overseas Development, 1933–1973" Diplomatic History Summer 2002 Vol. 26 Issue 3 pp 335-374
Overblik Præsident Franklin Delano Roosevelt underskrev Tennessee Valley Authority loven, som skabte TVA den 18. maj 1933.
Som leverandør af elektrisk strøm fik agenturet autoritet til at indgå langsigtede (20 år) kontrakter om salg af strøm til regeringsagenturer og private, at bygge elledninger til områder, som ikke på anden vis var forsynet med strøm og til at fastlægge regler for detailsalg af strøm og distribution af strøm. TVA er således både en leverandør af strøm og en regelskabende instans.
I dag er TVA landets største offentlige elselskab, som leverer strøm til næsten 8,5 mio. kunder i Tennessee dalen. Det fungerer fortrinsvis som grossist indenfor elektricitet og sælger til 158 eldistrbutionsselskaber og 61 direkte betjente industrier og offentlige kunder. Strømmen kommer fra vandkraft, kulkraft, atomkraft, oliekraft og vindturbiner.
left|thumb|Præsident Franklin D. Roosevelt underskriver loven om TVA I løbet af 1920'erne og under Depressionen i 1930'erne begyndte amerikanerne at støtte ideen om offentligt ejerskab til offentlige værker, især vandkraftværker. Konceptet med regeringsejede kraftværker, som sælger til offentligt ejede distributionsselskaber, var kontroversielt, og er det stadig.Hubbard, pp. 5-27
Mange mente, at privatejede elselskaber tog for meget for strømmen, ikke benyttede rimelige forretningsmetoder og var genstand for misbrug fra deres ejeres side på kundernes bekostning. Under valgkampen til præsidentvalget i 1932 hævdede Roosevelt, at private offentlige værker havde "selviske formål" og sagde: "Den føderale regering vil aldrig skille sig af med sin suverænitet eller med sin kontrol over kraftressourcerne, mens jeg er præsident for De Forenede Stater". Ved at danne holdingselskaber for offentlige forsyningsværker kontrollerede den private sektor 94 % af strømproduktionen i 1921, stort set uden regler. (Dette førte til Public Utility Holding Company Act of 1935 (PUHCA)). Mange private virksomheder i Tennessee dalen blev opkøbt af den føderale regering. Andre lukkede, fordi de ikke kunne konkurrere med TVA. Der blev også vedtaget regulering for at forhindre konkurrence med TVA.
På den anden side var der økonomiske libertarianere, som mente, at staten ikke skulle deltage i elsektoren, og frygtede at statsligt ejerskab ville føre til misbrug af hydroelektriske anlæg. TVA var et af de første statslige vandkraftagenturer, og i dag er de fleste af landets større vandkraftanlæg statsligt styrede. Andre forsøg på at skabe TVA lignende agenturer er slået fejl, såsom det foreslåede Columbia Valley Authority ved Columbia-floden.
thumb|Wilson Dam, færdiggjort i 1942, var den første dæmning under TVA's kontrol. Regionale elforbrugere kan have fordel af billigere strøm leveret fra TVA's netværk af 29 vandkraftværker. Støtter af TVA hævder, at agenturets styring af Tennessee flodsystemet uden statslige bevillinger sparer de statslige skatteydere millioner af dollars årligt. Modstandere, såsom Dean Russell i The TVA Idea hævdede, at udover, at projektet er socialistisk, skabte det et skjult tab ved at forhindre etableringen af "fabrikker og jobs, som ville være blevet skabt, hvis regeringen havde tilladt skatteyderne at bruge deres penge, som de ville". Tilhængere fremhæver, at TVA er yderst populær i Tennessee blandt såvel konservative som liberale, som Barry Goldwater opdagede det i 1964, da han foreslog at sælge TVA.Rick Perlstein, Before the Storm: Barry Goldwater and the Unmaking of the American Consensus (2001) p. 226
USA's højesteret afgjorde i 1936, at TVA var i overensstemmelse med USA's forfatning. Højesteret bemærkede, at regulering af handelen mellem stater omfatter regulering af floder, og at kontrol over floder er nødvendig for at holde dem sejlbare. Krigsbemyndigelserne tillod også projektet. Påstanden, som blev bragt for domstolen var, at fremstilling af elektricitet var et biprodukt ved styring af sejlads og kontrol over floden og derfor måtte anses for at være indenfor de af forfatningen udstukne rammer.
Historie
1930'erne thumb|Tømrer på arbejde ved bygningen af Douglas dæmningen i det østlige Tennessee i 1942. Befolkningen i Tennessee Valley var under Depressionen i 1930'ernes i en ringe sundhedsmæssig tilstand, ligesom området var præget af stor fattigdom. I 1933 led 30 % af befolkningen af malaria, og den gennemsnitlige indkomst var kun $639 pr. år, hvoraf nogle familier overlevede på blot $100 om året. En stor del af jorden havde været dyrket for intensivt for længe, hvilket havde eroderet og udpint jorden. Høstudbytterne var faldet sammen med landbrugenes indtægter. Det bedste tømmer var blevet skovet og yderligere 10 % af skovene blev afbrændt årligt. En stor del af befolkningen levede under forhold, der svarer til vore dages ulande.
TVA blev skabt for at modernisere området ved brug af eksperter og elektricitet til at bekæmpe menneskelige og økonomiske problemer. Bruce J. Schulman, Policy, Economic Development, and the Transformation of the South, 1938-1980, 1991 p. 183 ff; TVA udviklede kunstgødninger, underviste landmænd i metoder til at forbedre høstudbyttet og hjalp til med at genplante skove, styre skovbrande og forbedre levesteder for fisk og vildt. Den mest dramatiske ændring i livet i dalen kom med TVA-genereret strøm. Elektrisk lys og moderne bekvemmeligheder gjorde livet lettere og gårdene mere produktive. Elektricitet trak også industrier til regionen og skabte hårdt tiltrængte jobs.
Intet af dette var let. Bygningen af dæmningerne betød, at mere end 15.000 familier måtte flytte. Det skabte utilfredshed og modstand mod TVA i nogle lokalsamfund. Mange lokale jordejere var skeptiske overfor regeringsagenturer, men TVA introducerede med held nye landbrugsmetoder i de traditionelle landbrugssamfund ved at blive en del af området og finde lokale fortalere.
En landmand i Tennessee ville ikke høre på råd fra en embedsmand i jakkesæt og slips, så TVA embedsmænd måtte finde lederne i lokalsamfundene og overbevise dem om at rotation mellem afgrøder og fornuftig brug af gødning kunne genskabe jordens frugtbarhed. Når først de havde overbevist lederne, fulgte de andre efter.
Ved etableringen blev TVA placeret i Knoxville, Tennessee i den gamle føderale toldbygning på hjørnet af Clinch Avenue og Market Street. Bygningen er i dag et museum.East Tennessee Historical Society:ETHS home
Beskæftigelsespolitik De arbejdsløse blev ansat til at udføre naturgenopretning, økonomisk udvikling og sociale programmer, såsom etablering af biblioteker, som betjente det omkringliggende område. Den professionelle stab i hovedkvarteret bestod af eksperter, der kom udefra. Arbejderne blev opdelt i de sædvanlige racemæssige og kønsmæssige skillelinjer i tiden. TVA antog nogle få sorte til pedeljobs. TVA anerkendte fagforeninger. De faglærte og ufaglærte arbejdere var i fagforening, et gennembrud i et område, som var kendt for virksomheder, der var fjendtlige overfor minearbejderes og tekstilarbejderes fagforeninger. Kvinder var udelukket fra bygningsarbejde, selv om TVA's billige elektricitet tiltrak tekstilmåler som fortrinsvis ansatte kvinder.Jennifer Long; "Government Job Creation Programs-Lessons from the 1930s and 1940s" Journal of Economic Issues. Volume: 33. Issue: 4. 1999. pp 903+ on TVA in Knoxville
1940'erne thumb|right|Douglas dæmningen tidligt under bygningen i 1942.
Under 2. verdenskrig havde USA behov for aluminium til at bygge fly. Aluminiumsværker havde brug for enorme mængder elektricitet og til at levere strømmen gik TVA i gang med et af de største byggeprogrammer indenfor vandkraft, der nogensinde blev gennemført i USA. I starten af 1942, da byggeriet var på sit højeste, var 12 vandkraftværker og et dampkraftværk under bygning på samme tid, og 28.000 var beskæftiget ved byggeriet. Det største projekt var Fontana dæmningen. Efter forhandlinger ledet af Harry Truman ("Jeg vil have aluminium. Jeg er ligeglad med om jeg får det fra Alcoa eller Al Capone."), købte TVA jorden fra Nantahala Power and Light, et fuldt ud ejet datterselskab af Alcoa, og byggede Fontana Dam.
Elektriciteten fra Fontana var tænkt anvendt i Alcoa fabrikker. Da vandkraftværket begyndte at generere strøm i begyndelsen af 1945, blev den brugt til et andet formål udover aluminiumsfremstilling. TVA leverede også en stor del af elektriciteten, der skulle bruges til berigelse af uran ved Oak Ridge, der skulle bruges i Manhattan-projektet.
1950'erne Ved krigens slutning havde TVA færdiggjort en 1.050 km lang kanal til skibsfart langs hele Tennessee River, og var blevet landets største elektricitetsleverandør. Alligevel oversteg efterspørgslen efter elektricitet TVA's muligheder for at producere strøm fra vandkraft. Politisk indblanding forhindrede TVA i at få yderligere statslige bevillinger til at bygge kulfyrede kraftværker, så den bad om lov til at udstede obligationer. Kongressen vedtog en lov i 1959 om at gøre TVA selvfinansierende, og fra det tidspunkt betalte TVA selv sine regninger.
1960'erne 1960'erne var en periode med aldrig før set økonomisk vækst i Tennessee Valley. Elektricitetspriserne var blandt de laveste i landet og forblev lave i takt med at TVA tog større og mere effektive enheder i brug. I forventning om at dalens behov for elektricitet ville blive ved med at vokse begyndte TVA at bygge atomkraftværker som en ny kilde til billig strøm. I løbet af dette tiår (og det følgende) var TVA i gang med det der indtil da var dets mest kontroversielle projekt – Tellico Dam Projektet. Projektet blev udtænkt i 1940'erne, men blev først færdigt i 1979.
1970'erne og 1980'erne Der skete betydelige ændringer i Tennessee dalens økonomi og nationens, som følge af oliekrisen i 1973 og stigende priser på brændstof senere i årtiet. Gennemsnitsprisen på el i Tennesseedalen steg til det femdobbelte fra begyndelsen af 1970'erne til begyndelsen af 1980'erne. I takt med at efterspørgslen efter el faldt og konstruktionspriserne steg valgte TVA at stoppe adskillige atomkraftværker i lighed med andre elselskaber rundt omkring i landet.
Marvin T. Runyon blev formand for Tennessee Valley Authority i januar 1988. Han skar ned i antallet af ledelsesniveauer og de fast omkostninger med 30 % og opnåede samlede besparelser og forbedret effektivitet for $1,8 mia. Han sagde, at han bragte liv til atomkraftprogrammet og gennemførte en fastlåsning af priserne, som fortsatte i 10 år.
I 1970'erne gennemførtes det sidste og mest kontroversielle af TVA's store dæmnings/reservoir projekter, Tellico Dam.
1990'erne