Krigskollegiet var en enhed i det danske embedsvæsen under enevælden, der fungerede som hærens øverste administrative og operationsmæssige instans indtil 1679.

Ved statsforandringen i 1660 gennemførtes en omlægning af centralforvaltningen, der i sine hovedtræk vedvarede til 1848, bestående af: Danske Kancelli, Tyske Kancelli, Skatkammerkollegiet (1660-1679, derefter Rentekammeret), Krigskollegiet (allerede oprettet 1658), Admiralitetskollegiet (allerede oprettet 1655), Statskollegiet (ophævet 1676)Fabritius og Hatt, s. 137f.

Historie Krigskollegiet blev oprettet i 1658, to år før enevældens indførelse, og eksisterede under dette navn indtil 1679, idet det ophørte under Skånske Krig. Det blev i 1679 afløst af Krigskancelliet, der eksisterede til 1763, og som overtog personaleadministrationen.Fabritius og Hatt, s. 164 De øvrige af Krigskollegiets opgaver overgik til Generalitets- og Kommissariatskollegiet.

Opbygning Krigskollegiet blev ledet af krigssekretæren og bestod af et kontor kaldet Krigskancelliet.

Forvaltningsområde Kollegiet omfattede ulige indkomne sager, forhold vedrørende officerer samt lægdsruller.

Litteratur Albert Fabritius og Harald Hatt: Håndbog i Slægtsforskning, 3. udgave, (Fotografisk optryk 1979) København 1982,

Noter

Eksterne henvisninger Kollegiesystem – Den Store Danske

Kategori:Danske myndigheder under enevælden Kategori:Etableret i 1658 Kategori:Ophørt i 1679 Kategori:Danmarks militær