Vandtårnene på Baunehøj dækker over de to vandtårne, det hvide vandtårn og røde vandtårn i det sydvestlige hjørne af Danmarks Tekniske Universitets (DTU) campus i Kongens Lyngby. Det hvide vandtårn blev dog revet ned i 2017 og tilbage står således nu kun det røde vandtårn. Dette er nu det eneste tilbageværende vandtårn tilhørende Lyngby-Taarbæk Kommune. To andre vandtårne i kommunen tilhører henholdsvis Gentofte Kommune (Hjortekær Vandtårn)Andersen s. 47 & 49 og staten (Brede Vandtårn).Andersen s. 58

Det hvide vandtårn blev opført i årene 1939-41 og tjente til forsyning af DTU i dagtimerne og af hele byen i nattetimerne.

Det røde vandtårn er opført i 1971-73 og kan med sin større trykhøjde hjælpe med at forsyne hele kommunen, eksklusive DTU i dagtimerne. Desuden overtog det hele vandforsyningen i en periode i 2006, da det hvide vandtårn skulle renses og renoveres efter en vandforurening.Beslutningsprotokol fra kommunalbestyrelsesmøde i Lyngby-Taarbæk Kommune 2006

Kilder

Andersen, Peter V. 100 års vandforsyning i Lyngby-Taarbæk Kommune (Lyngby Bogen 2003). Lyngby: Historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune, 2003.

Fodnoter

Eksterne henvisninger

Kategori:Vandtårne i Region Hovedstaden Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Kongens Lyngby Kategori:Danmarks Tekniske Universitet