155 mm kanon M1 og M2 (senere M59), almindelig kendt som Long Tom, var 155 millimeter feltartilleri, som blev brugt af De Forenede Staters væbnede styrker under 2. Verdenskrig. Long Tom erstattede Canon de 155 mm GPF i amerkansk tjeneste.
Udvikling Før USA gik ind i 1. Verdenskrig var landet dårligt udstyret med tungt artilleri. For at tage hånd om dette blev en række udenlandske tunge kanoner indført, heriblandt 'Canon de 155 mm GPF'. Efter krigens slutning begyndte udviklingsarbejdet i USA med at udvikle en forbedret udgave af de eksisterende modeller af tunge kanoner og lavetter. En række prototyper blev udviklet i 1920'erne og 1930'erne, men projekterne blev sat i stå på grund af manglende bevillinger. I 1938 blev 155 mm kanonen T4 på lavetten T2 endelig indført som 155 mm kanon M1 på lavet M1.
Den nye model brugte et rør, som var nogenlunde lig de tidligere 155 mm GPF, men med et Ashbury bundstykke. Den nye lavet havde fire hjul, hver med to dæk. Hjulene kunne løftes, så kanonen kunne hvile på en affyringsplatform. Det gjorde kanonen meget stabil og derfor meget præcis. Kanonen blev videreudviklet til M1A1 og M2 varianter. Efter krigen blev den amerikanske hær reorganiseret og kanonen fik ny betegnelse: M59.
Indsats left|thumb|Long Tom under træning i England. Long Tom kom først i kamp under Felttoget i Nordafrika i 1943 med 34. feltartilleri bataljon. Den endte med at blive brugt af 49 bataljoner, heraf 40 i det europæiske operationsområde og 7 i Stillehavet. Den foretrukne artilleritraktor var oprindelig Mack NO 6×6 7 1/2 ton lastbil. Fra 1943 blev den udskiftet med bæltekøretøjet M4 High Speed Tractor.Zaloga – US Field Artillery of World War II, p 20-22.
Et beskedent antal Long Tom kanoner blev leveret via Lend-Lease kanaler til Storbritannien (184) og Frankrig (25).Zaloga – US Field Artillery of World War II, p 37.
Varianter right|thumb|M2 under Slaget om Okinawa. right|thumb|M40 på US Army Ordnance Museum. Kanonvarianter: M1920 – prototype. T4 – prototype. M1 (1938) – første produktionsmodel. 20 fremstillet. M1A1 (1941) – modificeret ring ved bundstykket. M1A1E1 – prototype med krombelagt kanonløb. M1A1E3 – prototype med flydende køling. M2 (1945) – modificeret ring ved bundstykket.
Lavet varianter: T2 – prototype. M1 (1938). M1A1 – genopbyggede T2 lavetter.
Kanonen blev også monteret på et modificeret M4 Sherman kampvogns chassis. Det resulterende køretøj blev i starten kaldt 155 mm Gun Motor Carriage T83, og senere standardiseret som 155 mm Gun Motor Carriage M40.Hunnicutt – Sherman: A History of the American Medium Tank, p 353-355, 570.
155 mm Gun Motor Carriage T79, baseret på M26 Pershing chassis, nåede aldrig at blive andet end et forslag.Hunnicutt – Pershing, A History of the Medium Tank T20 Series, p 158.
Ammunition Kanonen benyttede særskilt granat og ladning. Ladningen bestod af en base på 9,23 kg og supplement på 4,69 kg. Dataoversigten nedenfor viser tal for base + supplement.
Projectiler.Technical Manual TM 9-1901, Ammunition, p 197-202.Technical Manual TM 9-1904, Ammunition Inspection Guide, p 490-518. Type Model Vægt, kg Indhold Mundingshastighed, m/s Rækkevidde, km Panserbrydende (APBC/HE) AP M112 Shell 45,36 Dunnite 837 22,014 Højeksplosiv (HE) HE M101 Shell 42,96 TNT 853 23,513 Røg WP M104 Shell 44,53 Hvid fosfor 853 23,720 Røg FS M104 Shell svovltrioxid i klorsulfatsyre 853 23,720 Giftgas H M104 Shell Sennepsgas 5,3 kg 853 23,720 Dummy Dummy Mk I Projektil - - - Dummy Dummy M7 Projektil 43,09 - - -
Panser gennemtrængning, mm Ammunition \ afstand, m 457 914 AP M112 Shell (homogent panser, anslagsvinkel 30°) 160 152 AP M112 Shell (overfladehærdet panser, anslagsvinkel 30°) 135 130 Concrete penetration, mm Ammunition \ afstand, m 914 4.572 HE M101 Shell (anslagsvinkel 0°) 2.011 1.402 Forskellige målemetoder blev anvendt i forskellige lande og perioder. Derfor er direkte sammenligning ofte umulig.
Eksisterende eksemplarer US Army Ordnance Museum
Timber-Linn Park, Albany, Oregon Luftfoto på Google Maps
Notes
Referencer
Kategori:Artilleri Kategori:Våben fra USA