Religionsundervisning foregår i Danmark i dag blandt andet gennem faget Kristendomskundskab i grundskolen, ved Konfirmandundervisning i samarbejde med skolen og ved religionsundervisning i gymnasiet.
Faget Kristendomskundskab undervises på alle danske grundskoler, undtagen på visse friskoler, der på grund af deres værdigrundlag ikke skal aflægge prøve i dette fag men derimod i et andet humanistisk fag. Det er muligt at fritage sit barn fra Kristendomskundskab hvis man selv vil sørge for barnets religionsundervisning. Før 1975 hed faget kristendomsundervisning og før 1937 hed det Religion.
Der har været kristendomsundervisning i Danmark siden 830. Som følge af reformationen ændrede undervisningen sig markant, blandt andet med indførelsen af Luthers lille Katekismus i 1535. Konfirmationen, der indtil 1909 indeholdte en kundskabsprøve, blev indført af Christian 6. i 1736. Samme konge indførte med skoleforordningen af 1739 almindelig undervisningspligt, der omfattede de luthersk-evangeliske grundbegreber samt læsning. Gennem flere århundreder var faget et forkyndende fag, der omhandlede den luthersk-evangeliske tro. Først efter en undervisningsvejledning i 1960 skulle elever i kristendomsundervisningen lære om frikirker, sekter fremmede religioner. I 1975 ændrede faget karakter til at blive et ikke-forkyndende fag omhandlende den luthersk-evangeliske kristendom; ved fremmede religioner og livsopfattelser skulle skolerne selv bestemme emnet og omfanget. Fra 1989 havde faget karakter som i dag, hvor det i høj grad er et kulturbærende fag, som i de ældre klassetrin omhandler andre religioner.
Konfirmandundervisningen foretages i dag typisk af en præst med elever på syvende eller ottende klassetrin i to ugentlige lektioner indenfor den normale skoletid. I 2019 blev 68,3 procent af alle unge konfirmeret. Konfirmationen forudsætter i dag: dåb, mindst 48 timers konfirmandforberedelse samt en elementær fortrolighed med den kristne tro og folkekirkens gudstjeneste.
Historie thumb|Martin Luthers lille Katekismus i en dansk version fra 1750 thumb|Det Sthyr’ske Cirkulære fra 1900, opkaldt efter minister og biskop Hans Valdemar Sthyr, tydeliggjorde, at religionsfaget stadig i høj grad var et forkyndende kristendomsfag. thumb|Fotografi af en udstilling i Rens Museum, der forestiller et dansk klasseværelse omkring år 1922 thumb|Bertel Haarder i 2011. Han var undervisningsminister i 1987-1993 og 2005-2010 samt kirkeminister 2005-2007 Kristendomsundervisning i en forkyndelsessammenhæng har eksisteret i Danmark siden Ansgar i år 830 oprettede en skole for 12 eller flere Drenge. Under Reformationen blev Martin Luthers lille Katekismus oversat til dansk i 1532. Den var udformet som spørgsmål og dertilhørende svar, der kunne læres udenad, og skulle vejlede i den kristne undervisning og opdragelse af børn og unge. Bogen blev herefter grundlaget for kristendomsundervisningen i de lutherske lande. Grundtvig kritiserede senere bogen for at fremhæve terperi frem for det levende ord. I 1736 indførte Christian 6. konfirmationen som var lovpligtig, og indeholdt en kundskabsprøve som man skulle bestå inden man fyldte 19 år. Kongen var utilfreds med datidens manglende undervisning, og mente at den almene befolkning burde: oplæres i sin kristendoms grund, samt i læsen, skriven og regnen. Han indførte derfor ved skoleforordningen af 1739 almindelig undervisningspligt, der omfattede de luthersk-evangeliske grundbegreber samt læsning, mens forældrene selv måtte betale for undervisning i regning og skrivning. Forordningen blev dog ikke fuldt ud realiseret, og undervisningen i blandt andet læsning var i dele af landet begrænset frem til folkeskolelovene af 1806 og 1814.Ole Feldbæk: "Den lange fred. 1700-1800" (i: Olaf Olsen (red.): Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, bind 9; København 1990; tilgængelig ved: danmarkshistorien.lex.dk Frem til 1791, hvor det første lærerseminarium blev oprettet i Blaagaard, var alle lærere uddannede i præstegårde. De nyoprettede seminarier var ikke sekulære, og lærerstuderende skulle have bestået eksamen i religion, hvilket krævede medlemskab af folkekirken. Frem til Junigrundloven af 1849 var konfirmationen en forudsætning for borgerlige rettigheder. Ved en anordning fra 1909 ændredes konfirmandernes overhøring fra at være en kundskabsprøve til at blive en "Samtale til Opbyggelse".Lógasavn
Skoleloven af 1814 medførte at indholdet i undervisningen blev bredere. For eksempel kom der fokus på at skrive og regne samt naturkundskab og geografi. Kristendomsundervisningen var dog stadig i centrum, som det fremgår af loven:
I år 1851 blev det muligt for forældre med anden tro end den Luthersk-Evangeliske at fritage deres børn fra religionsundervisningen. Fra 1855 blev man automatisk udskrevet fra folkeskolen som 15-årig. Ellers gjaldt det lige som før, at elever først kunne udskrives, når de var blevet konfirmerede. Fra 1899 forudsatte udskrivning fra folkeskolen ikke længere at man var blevet konfirmeret.
I 1900 offentliggjordes Det Sthyrske Cirkulære, hvori det fremgik:
Fra tilsynsloven af 1933 kunne præster havde præster ikke længere retten til at føre tilsyn med undervisningen i andre fag end religion, og skulle fra den tid af også vælges ind som skolekommissionen frem for at være automatiske medlemmer. I 1930 nedsatte Socialdemokratiet et udvalg, med henblik på at modernisere undervisningen i danske skoler. Deraf kom skolebogsbetænkningen, der argumenterede for sekularisering af religionsfaget. Datidens statsminister Thorvald Stauning afviste dog udvalgets anbefaling. To år senere medførte skoleloven fra 1937, at religionsfaget blev omdøbt til kristendomsundervisning.
Af en bekendtgørelse om folkeskolens undervisning fra 1941 fremgik det:
I 1960 offentliggjordes Undervisningsvejledning for Folkeskolen populært kaldt den Blå Betænkning hvori det fremgik:
Undervisningsvejledningen angav derudover, at eleverne i de ældste klasser skulle lære om frikirker og sekter samt fremmede religioner.
I 1966 blev kristendomsfaget obligatorisk for lærerstuderende, samtidigt med at lærere af andre religiøse overbevisninger fik mulighed for at undervise i faget. I 1971 argumenterede en kommission for, at kristendomsfaget igen skulle hedde Religion og at faget skulle være ikke-forkyndende. Ved en lov fra 1975 udtrådte kristne værdier fra beskrivelsen af skolens formål, lige som kristendomsfaget kom til at hedde ”kristendomskundskab” som skulle være ikke-forkyndende og udelukkende omhandle den luthersk-evangeliske kristendom. Fremmede religioner og livsopfattelser blev samme tid gjort til timeløse emner, hvor skolen selv kunne bestemme omfanget og emnet af undervisningen.
Datidens undervisningsminister Bertel Haarder satte i 1989 et læseplansudvalg til at omformulere Kristendomskundskabsfagets rolle, hvilket resulterede i et fagformål med større fokus på kristendommens kulturelle betydning. Fortællinger fra Biblen skulle være centrale i undervisningen, mens fremmede religioner igen kom på pensum i de større klasser. Bertel Haarder har været fortaler for at de bibelske fortællinger fortsat skal være hovedindholdet i Kristendomskundskabsfaget, samt udtalt at faget er et kulturfag.
Religionsundervisning i folkeskolen i dag thumb|Hovedbygningen for Børne- og Undervisningsministeriet I folkeskolens §6 står der:
Kristendomskundskab var i skoleåret 2019/2020, med en kompetencedækning på 58,7 procent, det fag i folkeskolen med den mindste andel af undervisningen, der dækkes af lærere med kompetence i faget.Børne- og Undervisningsministeriet: Kompetencedækning i Folkeskolen
Friskoler Blandt religiøse friskoler i Danmark var der i efteråret 2019 17 muslimske friskoler,Ordningen med tilsynsførende på de frie grundskoler s.15 tilgængelig her mens der samme tid var 24 friskoler med et muslimsk værdigrundlag.Nye tal bekymrer: Muslimske friskoler står foran skærpet tilsyn | Kristeligt Dagblad Samme tid var der én jødisk friskole og fire friskoler med tilknytning til Scientology.
I Friskoleloven står der:
Gymnasier thumb|Randers Statsskole, der er et alment gymnasium thumb|N. Zahles Gymnasium hvis formål er: ud fra et kristent livssyn og på folkekirkens grund at fortsætte og videreudvikle den af Natalie Zahle grundlagte uddannelsesinstitution efter hver tids behov [...] I uddannelsen til almen studentereksamen er religion på C-niveau et obligatorisk fag for alle elever uanset studieretningsforløb.Bekendtgørelse af lov om de gymnasiale uddannelser Af de unge, der forlod grundskolen i sommeren 2020 søgte 72 procent en gymnasial uddannelse. Af disse søgte 57,7 procent en Stx-uddannelse. Tilgangen på stx lå i skoleåret 2018/19 på 29.922 elever, hvilket betyder at så mange elever havde Religion på C-niveau i et alment gymnasium det skoleår. Faget kan derudover læses op på B-niveau.UddannelsesGuiden: Religion B - valgfag
I den toårige hf-uddannelse hører religion på C-niveau til kultur- og samfundsfaggruppen sammen med historie og samfundsfag. Det er derudover muligt at læse Religion C op som et hf-enkeltfag, med en uddannelsestid på 75 timer.Uddannelsesguiden: Religion C - hf-enkeltfag
I både Religion C og Religion B fremgår fagets Identitet som følgende:
Religiøse gymnasier Af gymnasier i Danmark, der i større eller mindre grad er kristne, findes Vejlefjord Gymnasium, Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing, Hovedstadens Kristne Gymnasium i Vanløse, Gentofte Studenterkursus i Gentofte, N. Zahles Gymnasieskole i København og Niels Steensens Gymnasium på Østerbro i København.
Derudover var Johannesskolen på Frederiksberg grundlagt som en skole "i kristen ånd".
Fra 2016 til 2018 fandtes Hindholm STX, der var et muslimsk Gymnasium i Fuglebjerg.
Videregående uddannelser Blandt videregående uddannelser inden for religion findes blandt andet: thumb|Forskellige religiøse symboler Religionsvidenskab som en 3½-årig bacheloruddannelse og kandidatuddannelse på Aarhus Universitet og Københavns Universitet, samt som enkeltfag på Københavns Universitet,UddannelsesGuiden: Religionsvidenskab (enkeltfag) samt Religionsstudier som en 3-årig bacheloruddannelse og kandidatuddannelse på Syddansk Universitet.UddannelsesGuiden: Religionsvidenskab Arabisk- og islamstudier som en 3-3½-årig bacheloruddannelse på Aarhus Universitet, samt Mellemøstens sprog og samfund som en 3-3½-årig bacheloruddannelse på Københavns Universitet.UddannelsesGuiden: Arabisk- og islamstudier Kristendom, kultur og kommunikation som enkeltfag på VIA University College i Aarhus og på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg.UddannelsesGuiden: Kristendom, kultur og kommunikation, samt som en 4-årig professionsbacheloruddannelse samme sted.UddannelsesGuiden: Kristendom, kultur og kommunikation Teologi, som 3-årig eller en 4-årig bacheloruddannelse og kandidatuddannelse på Aarhus Universitet og Københavns UniversitetUddannelsesGuiden: Teologi Europas religiøse rødder som en 2-årig kandidatuddannelse på Københavns UniversitetUddannelsesGuiden: Europas religiøse rødder Diakoni og socialpædagogik som en 3½-årig professionsbacheloruddannelse på Diakonhøjskolen i AarhusUddannelsesGuiden: Diakoni og socialpædagogik Lærer i folkeskolen som en 4-årig professionsbacheloruddannelse, hvor man kan vælge Kristendomskundskab som et af minimum to undervisningsfag. Uddannelsen findes på 24 forskellige steder i Danmark organiseret af Københavns Professionshøjskole, Professionshøjskolen Absalon, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Professionshøjskolen UC Syddanmark, Professionshøjskolen VIA University College og Professionshøjskolen University College NordjyllandUddannelsesGuiden: Lærer i folkeskolen
Konfirmandundervisning i dag thumb|Konfirmation i Linneryd kyrka i Sverige, som på mange måder minder om en dansk konfirmation. I 2019 blev der i folkekirken konfirmeret 46.181 personer, svarende til 68 procent af alle unge.