Nakskovs borgmestre er en liste over personer, der har været borgmestre i Nakskov fra embedets opståen i middelalderen til Nakskov Kommunes nedlæggelse ved kommunalreformen i 2007, hvorefter byen indgår i den større Lolland Kommune med administrativt sæde og borgmesterkontor i Maribo.

Borgmesterembedet har skiftet karakter i tidens løb. I middelalderen udgjorde det en del af byernes selvstyre, og posten blev som regel varetaget af byens fornemste borgere. Under enevælden og indtil omkring første verdenskrig var borgmesteren en kongeligt udnævnt embedsmand. Fra 1914 blev borgmesteren i Nakskov folkevalgt, idet han blev udpeget af et flertal i det folkevalgte byråd. Titlen har dog været borgmester i hele tiden siden middelalderen, hvilket kun har været tilfældet i tre andre danske byer.

Embedet gennem tiderne

Embedet "borgmester" er i Danmark taget i brug i middelalderen, hvor købstæder som Nakskov havde en høj grad af selvstyre. Borgernes repræsentanter, rådmænd og borgmestre, delte den politiske magt med kongens repræsentant, byfogeden. Kongens lensmand havde det overordnede tilsyn med byernes magistrat (bystyre). Det var et prestigefuldt hverv at være borgmester, men ikke økonomisk givtigt, og hvervet blev som regel varetaget af nogle af de rigeste borgere.

Efter enevældens indførelse i Danmark i 1660 fulgte en købstadsforordning i 1682, som fastsatte enevældens regulering af købstadsadministrationen. Kongen afskaffede helt embederne som rådmand og borgmester i de mindre byer, og byfogeden, som blev udpeget direkte af kongen, blev tilbage som den eneste leder. I løbet af 1700-tallet blev rådmænd og borgmestre afskaffet i endnu flere byer. Kun i fire danske købstæder, nemlig Helsingør, Odense, Ålborg og Nakskov, blev borgmesterposten bevaret ved siden af byfogeden frem til en ny kommunallov i 1837. I loven af 1837 blev Danmark opdelt i købstæder og sognekommuner. Købstæderne blev nu alle ledet af en kongeligt udnævnt borgmester. Efter første verdenskrig blev borgmestrene i stedet valgt af de folkevalgte byråd.

Ved kommunalreformen i 1970 blev sondringen mellem købstads- og sognekommuner afskaffet og Nakskov Kommune dannet ved sammenlægning af den hidtidige købstadskommune, sognekommunen Branderslev Kommune og dele af sognekommunerne Herredskirke-Løjtofte, Højreby og Rudbjerg Kommuner. Ved den næste kommunalreform med virkning fra 2007 indgik Nakskov Kommune i den større Lolland Kommune med administrativt centrum i Maribo. Der var dermed ikke længere nogen selvstændig borgmester i Nakskov.Henning Bech Johansen: Nakskovs Borgmestre. S. 157-158 i Nakskovs Historie III. Fra Englandskrigen til 1. Verdenskrig. Det Gamle Trykkeri, Nakskov, 2023.Nakskovs borgmestre 1914-45. S. 76 i "Nakskovs Historie IV. Fra 1914-1945." Det Gamle Trykkeri, Nakskov, 2024.

Borgmestre

Kilden til navnene på borgmestrene er 1441-1800 Historisk Atlas (opslaget "Nakskov Rådhus"),Nakskov Rådhus. Borgmesterliste. Historisk Atlas, besøgt 26. januar 2026. 1800-1914 bogen Nakskovs Historie III. Fra Englandskrigen til 1. Verdenskrig og 1914-1945 efterfølgeren Nakskovs Historie IV. Fra 1914-1945.

Borgmestre 1441-1800

1441 Peder Kremmer 1492 Otto Kremmer 1492 Hans Lauridsen 1523 Rasmus Clausen 1525 Per Syvardsen 1532 Anders Skredder 1540 Laurids Ulf 1551 Jens Rasmussen ? Hans Ploug 1573 Jacob Bommel 1581 Rasmus Jensen 1600 Carsten Nielsen 1600 Bo Lauridsen 1619 Hans Boesen 1630 Matz Bergen 1649 Niels Thomas Nielsen 1653 Peder Thomsen (Hvidsted) 1659 Niels Nielsen 1666 Peder Hansen 1671 Thomas Michelsen Holdense 1681 Nicolai Høppner 1727 Forbus 1751 Schiøll 1769 Lund 1775 Povel Møller 1775 Matthias Walther 1794 Gustav Ludvig Baden

Borgmestre 1800-1914

1800-1810 Ferdinand Tøttrup 1810-1836 Erich Peter Pontoppidan 1837-1855 Lauritz Gerhard Fasting 1856-1887 Christian Daniel Gottlieb Brücker 1887-1894 Julius Karberg 1894-1909 Preben Hoskier 1909-1913 Ole Kirk 1914 Sophus Bresemann

Folkevalgte borgmestre i Nakskov købstadskommune

1914-1928 Sophus Bresemann (A) 1928-1934 A.E. Hansen (A) 1934-1962 Marius Nielsen (A) 1962-1970 Carl Emil Hansen (A)

Borgmestre i Nakskov Kommune

1970-1985 Carl Emil Hansen (A) 1985-1997 Benny Sonne (A) 1997 Ebba Hribar (A) 1998-2006 Flemming Bonne (F)

Kilder

Borgmestre Kategori:Lister over personer fra Danmark