Dansk fotografihistorie, er et bogværk om dansk fotografi igennem historien 1839-2000, v/ redaktør Mette Sandbye og 16 andre fagskribenter. Den er den første samlede danske fotografihistorie i bogform, udgivet af Gyldendal i 2004.
thumb|Dansk fotografihistorie, Gyldendal 2004
Hensigt Bogens indhold forsøger at skabe et bredt kulturhistoriske lys på det fotografiske medie, fra mediets opfindelse til i dag. Hensigten har været at skabe et værk der kan fungere til almen orientering og som opslagsværk om dansk fotografi som kulturhistorie, som kunst, som en del af mediebilledet.Dansk fotografihistorie, v. redaktør Mette Sandbye, Gyldendal 2004, Det har ikke været et ønske, at skabe en homogen og på alle måder dækkende og sammenhængende historie, et Parthenon af fotografiets mestre.
Bogen repræsenterer et stykke grundforskningsarbejde, udformet som et populært anlagt billedværk.
Opbygning Den er tematisk baseret, kronologisk opbygget, for at skabe den mest operative måde at skabe overblik på.
Bogen er opbygget af et forord og et antal enkelt-artikler skrevet af 17 forskellige forfattere, med en tilhørende omtrentlig tidsperiode til hvert kapitel. Til sidst i bogen er der noter, bibliografi, forfatterbiografier og register. I alt 464 sider.
Indhold Dansk fotografihistorie følger hele historien fra de første daguerreotypier i 1839, og frem til den ændrede brug og forståelse af det fotografiske medie, som de nye digitale teknikker har medført ved bogens slutning i år 2000. Den del af bogen der omhandler det moderne fotografi 1980-2000 udgør 100 sider af bogens 454 tekstsider.
Kapitler
Forord af Mette Sandbye
Dansk fotografihistorie følger historien fra de første daguerreotypier, der på den danske kronprins Christian Frederiks foranledning blev præsenteret herhjemme kun få måneder efter offentliggørelsen af L.J.M. Daguerres nye opfindelse i Paris i 1839, op til det ændrede brug og forståelse af det fotografiske billede, som de nye digitale teknikker har medført [da bogen udkom i 2004].
Man gør opmærksom på i forordet, at man ikke har haft til hensigt at udkomme med et komplet værk over hele fotografiets historie. Kunstfotografi og dokumentarisme har fået en fremtrædende plads i bogen, men i øvrigt har man et bredt historisk lys på fotografiets mangfoldighed. I kapitlerne har man koncentreret sig om hovedstrømninger og tiltag kendetegnende for perioden.
En profession bliver til. Daguerreotypiets udbredelse 1839-1860 af Marie-Louise Berner
Efter en langsom start fra 1826 med rudimentære teknikker lancerede Daguerre endelig i 1839 sin teknik, hvor et positiv-billede blev dannet direkte på en sølvdækket kobberplade, som gav meget fine og detaljerede billeder – og danskerne var med fra begyndelsen. Den nye teknik blev lanceret som kunst af Daguerre, men blev i omverdenen betragtet som naturvidenskab, fotograferne blev betragtet som håndværkere, og indenfor billedkunsten og akademiet forholdt man sig i begyndelsen afvisende overfor mediet.
For både konge og menigmand var det en sensation at opleve sig selv i naturtro gengivelse, men mediet blev i starten mest brugt til gengivelse af betydningsfulde personer og arkitektur.
Senere blev der opfundet en metode til at danne fotoet som et negativ, således at man kunne mangfoldiggøre billedet, og mediet spredtes dermed og brugtes mere bredt i befolkningen.
Portræt af borgerskabet. Portrætkulturen 1860-1880 af Mette Mortensen
I årene efter 1860 slog fotografiet igennem som massemedie, portrættet blev allemandseje, og familiealbummet blev udbredt, således at man mener at stort set alle der har levet siden 1860 er blevet fotograferet. Portrætboomet kan i stor udstrækning tilskrives visitkortfotoet, kongehus- og kendis-fotos, turistpostkort og de institutionelle fotografier af enkeltpersoner eller grupper. Der opstod med denne store udbredelse af mediet et nyt fag som fotograf, enten med eget atelier eller omrejsende.
Tema: Kunst og fotografisk realisme af André Wang Hansen
Hvor kunstmalere ved fotografiets start tog mediet i brug, var det kunstkritikere og ideologer der fra starten anlagde den negative holdning til fotografiet, som kom til at præge det indtil omkring år 2000, hvor der endelig skete en opblødning af synet på fotografiet som et vrangbillede af den "rigtige" kunst.
Et billede af en nation. Fotografiet spredes 1880-1900 af Louise Wolthers
Mellem 1880 og 1900 udviklede fotografiet sig eksplosivt, som følge af nye nemmere teknikker, og nye trykkemetoder muliggjorde en stor udbredelse i den almene visuelle kultur. Særlig kendt blev Peter Elfelt, som år 1900 udnævntes til Kgl. Hoffotograf, men brugte sit alsidige talent til at portrættere Danmark på kryds og tværs.https://lex.dk/Danmark_-_fotografi
Med tiden op mod år 1900 tog også mange kunstnere fotografiet til sig, og kunstnere som J.F. Willumsen, L.A. Ring, Vilhelm Hammershøi, P.S. Krøyer og Edvard Munch var ivrige fotografer, og brugte det som forlæg til deres maleri.
Gamle minder og nye motiver. Nye genrer 1900-1920 af Martin Zerlang
Fra 1900 fik kunstfotografiet sin egen genre, pictorialismen, og opmærksomheden om fotografiet som udtryksmiddel betød et væld af nye tidsskrifter, plus at en antal nye genrer så dagens lys såsom luftfoto, dokumentations-, etnografisk-, presse-, film- og teaterfotografi.
Det eksotiske nord. Fotografier fra Grønland 1854-1940 af Birna Marianne Kleivan
Fotografiets historie er tæt knyttet til koloniseringen, og det var i høj grad fotografiet, der kom til at forme danskernes opfattelse af Grønland som en primitiv kultur. Opfattelsen af Grønland blev i starten i høj grad formet af ekspeditionsrejsende, videnskabsmænd og folk med tilknytning til koloniadministrationen. Det var først fremmest det fremmedartede, det anderledes, man med en distanceret køligt registrerende form formidlede til den danske offentlighed. Lige indtil den unge kvindelige fotograf Jette Bang i 1936 og i årene indtil 1962 havde mange opgaver og rejser i Grønland og med sit særlige varme og indfølende personlige engagement i sine fotografier skildrede Inuitterne og deres kontrastfyldte hverdagsliv og traditionelle levevis. Jette Bang var optaget af det menneskelige møde, og forandrede med sit moderne billedsprog synet på Grønland og dets folk.
Et direkte udsnit af virkeligheden. 1920érnes fotografi af Mette Kia Krabbe Meyer
Danmark trådte i 1920'erne for alvor ind i moderniteten, og det betød nye former for fotografi, først og fremmest reklame- og industrielt fotografi. Det rene, dokumenterende og tilsyneladende realistiske fotografi vandt frem, man ville frem til en ny saglighed (Neue Sachlichkeit med Bauhaus som den helt centrale inspirerende institution i Tyskland) i fotografiet. Den nye stil skulle være renset for ornamenter. Portrætfotografiet var efterhånden et truet erhverv, men man tøvende overfor det nye reklamefoto. Purismen blandt arkitekter, formgivere og fotografer blev fremherskende, og fotografen Vagn Guldbrandsen specialiserede sig i modefotografi og videreudviklede det rene fotografi i en dramatisk, monumental retning. Herman Bente dannede i 1926 Danmarks første firma for reklamefotografi Jonals Co., og havde, med sin uddannelse og rejser i udlandet, et solidt fundament for at blive en fremtrædende fotograf i det nye danske mediebillede og skabe en blomsterende reklamefotovirksomhed.
Nye opfindelser til at bruge fotografiet i videnskabeligt, musealt og kriminalteknisk brug vinder også frem i disse år.
Nye internationale kontakter. Genrerne træder i karakter i 1930érne af Lars Schwander
Parallelt med disse nye vinde i fotomediet, opstod der en veritabel storm af nye ideer og angrebsvinkler på at bruge fotografiet i kunstens tjeneste, nogle af disse hjulpet på vej af småbilledkameraets fremkomst. Der kom strømninger som Neue Sachlichkeit, Dadaisme, surrealisme, funtionalisme, collage/montage, russisk konstruktivisme, Fantastic Art og nyt dokumentarfotografi.
Disse nye bevægelser i fotografiet, var ganske vist relateret til avantgardekredse, og som sådan perifere, men de fik en kolossal betydning i fotografisk henseende, både i tiden og fremover. Der var åbnet helt nye perspektiver i fotografiet, og flere kunstnere benyttede sig af fotografiet som medie og byggede bro mellem kunstarterne med det.
Fotografer som Rie Nissen, Anne Marie Lindequist, Hans Robertson og Herbert Davidsen er eksponenter for disse nye strømninger. Aage Remfeldt og H.B.J Cramer var hhv. grundlægger af Foreningen for Kunstfotografi og frontkæmper for den kunstnerisk bevægelse omkring dette "Billedmæssige fotografi". En fotograf som Inga Aistrup, der blev den førtste kvindelige pressefotograf, skabte blændende portrætter af kendte folk og er især kendt for sine levende reportager om kongefamilien, som hun fulgte i mange år. Et nyt frisind havde indfundet sig, bl.a. med nye forestillinger om den frie og selverhvervende kvinde.
Tema: Montage af Mette Kia Krabbe Meyer
Selvom montageteknikken blev taget i anvendelse tidligt, var det først i 1920'erne og -30'erne montageteknikken kom til at spille en central rolle i flere politiske, kunstneriske og kommercielle sammenhænge, inspireret af de tyske kunstskoler og fotografer der brugte teknikken, og de kunstneriske eksperimenter der skete i bevægelserne omkring dada- og surrealistiske kunstnere.
Krigens billeder. Fotografiets rolle under 2. verdenskrig - 1940érne af Jens Friis
Fotografiet blev et overordentligt virksomt propagandamiddel i 1940'erne. Mediet fik pludselig ny vægt, både til at dokumentere og manipulere sine betydninger til beskueren.
Massemedie, form og fortælling. Vækst på alle fronter 1945-1960 af Martin Brandt Djupdræt og Mikkel Thelle
Udviklingen gik stærkt i disse år, både hvad angik teknik, pris og udbredelse indenfor presse, kunst, videnskab og hos den almindelige borger. Både det berettende dokumentarfotografi og det formorienterede kunstfotografi fik for alvor fodfæste i Danmark. Især udstillingen Family of Man opnåede øjeblikkelig folkelig og anmelderkristisk succes. Forfatteren Thorkild Bjørnvig berettede, hvordan udstillingen viste ham noget åndrigt, universelt favnende, og andre kritikere mente at aldrig havde billeder bragt mere bevægelse i sindet end disse fotografier af menneskers fælles grundvilkår som fødsel, død, arbejde og leg. Udstillingen fik stor indflydelse på flere danske fotografer og blev et langt stykke af vejen symptomatisk for den retning, fotografiet kom til at tage i årtiet. Der blev sat fokus på det humanistisk-dokumentariske.
Ligeledes fortsatte udviklingen af fotografiet i videnskabelige retninger inden for mange fagområder, bl.a. luftfoto, arkæologi, landmåling, mikroskopi, osv.
Det iscenesatte pressefotografi tager også sin begyndelse her.
Det er især Jesper Høm og Keld Helmer-Petersen der står frem som spydspidser i disse år, med hver deres fremragende arbejde, den sidste med stor international bevågenhed.
Men generelt må man sige om denne tid, at fotografiet finder mange samtidige stier at gå ad, som vedbliver med at være tilstede i mediet, også frem til i dag. Den samtidige tilstedeværelse af dem der arbejder teknisk betonet, billeddyrkende, og de eksperimenterende, levende – går ikke væk igen. Der bliver mere tale om en udstrakt mangfoldighed i fotografernes arbejde med mediet. Fotografiet blev i denne periode et medie for masserne, og altså et medie der kunne trækkes i forskellige kunstneriske retninger.
Keld Helmer-Petersen udtrykker det som, at det er et spørgsmål om fotografens temperament og sensibilitet, hvilken oplevelse han har og hvad han indser, til hvilket resultat han når frem til. Vejene dertil er altså så mange som der er fotografer.
Mennesker og mønstre. 1960érne: fotografi bliver sprog af Tage Poulsen