Jonas Alexander Arnby (født 10. januar 1974 i København) er en dansk instruktør, der blandt andet har instrueret spillefilmene Når dyrene drømmer (2014) og Selvmordsturisten (2019) samt tv-serien Uniformen (2026).

Levnedsløb

Jonas Alexander Arnby blev født i 1974. Han har studeret ved London School of Media, hvor han blev færdig i 2000, og siden uddannet instruktør fra filmuddannelsen Super16 i 2004. I begyndelsen af sin karriere havde han diverse assisterende roller indenfor filmproduktion. Han var eksempelvis rekvisitørassistent på Breaking the Waves (1996) og Dancer in the Dark (2000) og produktionsassistent på Ørnens øje (1997). Hans debut som spillefilminstruktør var Når dyrene drømmer i 2014. Selvmordsturisten i 2019 var hans anden spillefilm.

Arnby har desuden lavet en række reklamefilm og musikvideoer i både Danmark og udlandet.

I 2026 instruerede han DR's politiskoledrama Uniformen.

Kilder

Eksterne henvisninger Jonas Arnbys personlige hjemmeside

Kategori:Filminstruktører fra Danmark