Josef Kajetán Tyl (født 4. februar 1808, Kutná Hora, død 11. juli 1856, Plzeň) var en central skikkelse i den tjekkiske nationale vækkelse, dramatiker, prosaforfatter, journalist, skuespiller og oversætter. Hans betydning for den tjekkiske kultur fremgår primært af hans sangtekst Hvor er mit hjem (Kde domov můj), som blev den tjekkiske nationalsang.
Privatliv og karriere Tyl blev født i Kutná Hora, som ligger cirka 70 km fra Prag. Han studerede på gymnasiet i Prag og i Hradci Králové, hvor han kom tæt på sin lærer V. K. Klicpera, som fundamentalt påvirkede hans forhold til teatret. Han færdiggjorde ikke sine jurastudier, og på grund af sin kærlighed til teatret blev han "rejsende skuespiller" i Bøhmen og i udlandet.Slovník českých spisovatelů, s. 676
I årene 1833–1845 redigerede han det skønlitterære magasin Blomster (Květy), som under hans ledelse blev et "brændpunkt for social og kunstnerisk aktivitet blandt tjekker".Panorama české literatury, s. 114 I revolutionsåret 1848 engagerede han sig aktivt i det politiske liv, redigerede Prags budbringer (Pražský posel) og Bondens avis (Sedlské noviny) og blev valgt som medlem af rigsdagen. Efter revolutionens nederlag blev han afskediget fra Stænderteatret (Stavovské divadlo) som politisk upålidelig, og resten af sit liv levede han i armod i rejsende teaterselskaber.Česká literatura od počátků k dnešku, s. 218
Litterært og dramatisk værk Tyls værk havde fra begyndelsen en opdragende og tendentiøs karakter, der var rettet mod at styrke den nationale bevidsthed og løse sociale problemer.Panorama české literatury, s. 108
Dramatisk produktion Højdepunktet i hans produktion er de dramatiske eventyrspil (báchorky), hvor han kombinerede overnaturlige motiver med virkelige problemer i datidens samfund. Det mest berømte er Sækkepibespilleren fra Strakonice (Strakonický dudák) (1847), hvor hovedpersonen Švanda søger succes og lykke i udlandet, da hans kærlighed til Dorotka hindres af hendes far. Han skrev også skuespil fra samtiden (såkaldte dramatiske billeder), som kritisk reflekterede borgerskabets position, f.eks. Brandstifterens datter (Paličova dcera) (1847). En vigtig del udgøres af historiske skuespil, der reagerer på tidens begivenheder gennem historiske paralleller, såsom Jan Hus (Jan Hus) (1848) eller Minearbejderne fra Kutná Hora (Kutnohorští havíři) (1848), som skildrer en undertrykt opstand blandt minearbejdere i slutningen af det 15. århundrede.Česká literatura od počátků k dnešku, s. 225
Prosa I sin prosa skrev Tyl i begyndelsen sentimentale fortællinger, men forsøgte senere at give en mere realistisk skildring i cyklussen Fra de fattiges liv (Ze života chudých). Hans novelle Den sidste tjekke (Poslední Čech) (1844) blev underkastet en sønderlemmende kritik af Karel Havlíček Borovský for tom patriotisme og litterære mangler. I fortællingen Den sønderrevne (Rozervanec) (1840) parodierede han derefter K. H. Máchas skikkelse, hvis livsholdning Tyl betragtede som fremmed og til ingen gavn for nationen.Slovník českých spisovatelů, s. 677
Udvalgte værker Skomagerfesten eller Ingen vrede og ingen slagsmål (Fidlovačka aneb Žádný hněv a žádná rvačka) (1834) – lokal farce med sang, hvor sangen Hvor er mit hjem (Kde domov můj) hørtes for første gang. Den sønderrevne (Rozervanec) (1840) – satirisk fortælling, der parodierer K. H. Mácha. Den sidste tjekke (Poslední Čech) (1844) – sentimental novelle om patriotisme. Svirebroren fra Prag (Pražský flamendr) (1846) – dramatisk billede fra samtidslivet. Brandstifterens datter (Paličova dcera) (1847) – socialt drama med psykologiske billeder eller karakterskildringer. Sækkepibespilleren fra Strakonice eller De vilde kvinders gilde (Strakonický dudák aneb Hody divých žen) (1847) – det mest berømte dramatiske eventyrspil. Minearbejderne fra Kutná Hora (Kutnohorští havíři) (1848) – historisk drama om social undertrykkelse. Jan Hus (Jan Hus) (1848) – historisk skuespil, der hylder reformatoren som en demokratisk helt. Den stædige kvinde (Tvrdohlavá žena) (1849) – eventyrspil. Blodig dåb eller Drahomíra og hendes sønner (Krvavé křtiny aneb Drahomíra a její synové) (1849) – historisk tragedie fra den tjekkiske stats begyndelse. Jiříks vision (Jiříkovo vidění) (1849) – dramatisk eventyrspil. Skovjomfruen eller Rejsen til Amerika (Lesní panna aneb Cesta do Ameriky) (1850) – eventyrspil om den illusoriske søgen efter lykke i udlandet.
Referencer
Kildebibliografi MACHALA, Lubomír; GALÍK, Josef; GILK, Erik; HORA, Petr; KOLÁŘOVÁ, Jana et al. Panorama české literatury. Praha: Knižní klub, 2015. . GALÍK, Josef; MACHALA, Lubomír & PETRŮ, Eduard. Panorama české literatury: literární dějiny od počátků do současnosti. Olomouc: Rubico, 1994. . MENCLOVÁ, Věra; SVOZIL, Bohumil & VANĚK, Václav. Slovník českých spisovatelů. Praha: Libri, 2000. . LEHÁR, Jan; Alexandr STICH; Jaroslava JANÁČKOVÁ & Jiří HOLÝ. Česká literatura od počátků k dnešku. Praha: Nakladatelství Lidové noviny, 1998. .
Kategori:Personer fra Tjekkiet