Ferdinand 1. ( ), født som Prins Ferdinand af Hohenzollern-Sigmaringen, (24. august 1865 – 20. juli 1927) var konge af Rumænien fra 1914 til 1927.
Ferdinand var en yngre søn af fyrst Leopold af Hohenzollern-Sigmaringen og blev udpeget til tronfølger i Rumænien efter sin barnløse farbror Kong Carol 1. i 1888. Han blev konge kort efter Første Verdenskrigs udbrud, og i 1916 angreb Rumænien Tyskland og Østrig-Ungarn. Efter en hård krig vandt Rumænien store territorier: Transsylvanien, Bessarabien og Bukovina. Under størstedelen af Ferdinands regeringstid blev landet styret af de nationalliberale under brødrene Ion og Vintilǎ Brǎtianu.
Ferdinand var gift med et af dronning Victorias børnebørn, Prinsesse Marie af Edinburgh. Da deres ældste søn Carol havde måtte afstå sin arveret, og Ferdinand blev derfor efterfulgt som konge af sin sønnesøn, Mihai 1.
Biografi Tidlige liv
Ferdinand blev født den 24. august 1865 i Sigmaringen i Sydtyskland som Prins Ferdinand Viktor Albert Meinrad af Hohenzollern-Sigmaringen. Han var den anden søn af Fyrst Leopold af Hohenzollern-Sigmaringen i hans ægteskab med Infanta Antónia af Portugal. Prins Ferdinands far tilhørte en katolsk sidegren af fyrstehuset Hohenzollern, der havde hersket over det lille fyrstendømme Hohenzollern-Sigmaringen i Schwaben i Sydtyskland, indtil det i 1850 var blevet underlagt Kongeriget Preussen. Prins Ferdinands mor var datter af Dronning Maria 2. af Portugal i hendes andet ægteskab med Prins Ferdinand af Sachsen-Coburg og Gotha.
Prins Ferdinands far var kandidat til den spanske trone i 1869-70, en situation der var årsag til en diplomatisk krise (Emsdepechen), der ledte til den fransk-preussiske krig i 1870-71.
Tronfølger thumb|upright|left|Prins Ferdinand som ung mand. Ferdinand blev udnævnt til tronfølger i Rumænien som arving til sin barnløse farbror Kong Carol 1. i 1888. Ferdinand, der var fremmed i sit nye hjem i Rumænien, indledte et forhold med en af Dronning Elisabeths hofdamer, Elena Văcărescu, på trods af at den rumænske forfatning forbød et ægteskab mellem dem. Udfaldet blev, at Ferdinand blev tvunget til at foretage en rejse gennem Europa for at finde sig en brud af kongelig familie. Han giftede sig i 1893 med Dronning Victorias barnebarn, Prinsesse Marie af Edinburgh, datter af Prins Alfred af Storbritannien og Storfyrstinde Maria Alexandrovna af Rusland. Ægteskabet var ikke lykkeligt, på trods af at de fik seks børn. Marie fandt ham kold og usympatisk, og det rygtedes, at hendes elsker, fyrst Barbu Știrbey, var far til hendes to yngste børn.
Regeringstid thumb|upright|left|Kong Ferdinand og Dronning Maries kroning i Alba Iulia i 1922. Ferdinand blev konge i 1914 kort efter Første Verdenskrigs udbrud. I 1883 havde Kong Carol underskrevet en hemmelig alliance med Centralmagterne, men da krigen brød ud, ville hans franskvenlige land ikke følge ham, og folkestemningen var på Ententemagternes side. Kong Carol døde imidlertid den 27. september 1914, og Ferdinand som ny konge var, måske også under indflydelse af sin britisk-fødte hustru, mere villig til at lytte til den offentlige mening. I 1916 angreb Rumænien Tyskland og Østrig-Ungarn. Efter en hård krig vandt Rumænien store territorier: Transsylvanien, Bessarabien og Bukovina. i 1922 blev Ferdinand og Marie kronet i Alba Iulia i Transsylvanien. Under størstedelen af Ferdinands regeringstid blev landet styret af de nationalliberale under brødrene Ion og Vintilǎ Brǎtianu.
Ferdinand døde som 61-årig af kræft den 20. juli 1927 i Sinaia. Da kongeparrets ældste søn, Kronprins Carol, var så upopulær, at han havde måtte afstå sin arveret i 1925, blev Ferdinand efterfulgt som konge af sin sønnesøn, Mihai 1. På grund af hans unge alder, kun 5½ år, blev der nedsat et regentskabsråd på tre medlemmer, hvoriblandt et af medlemmerne var Ferdinands anden søn, Prins Nicolae af Rumænien.
Titler, prædikater og æresbevisninger thumb|Våbenskjold. thumb|344x344px|Monogram
Fuld officiel titel Ferdinands officielle titel i perioden som monark var: 1914 – 1927 : Ved Guds Nåde og Den Nationale Vilje Konge af Rumænien
Titler og prædikater fra fødsel til død 1865 – 1888: Hans Durchlauchtighed Prins Ferdinand af Hohenzollern-Sigmaringen 1888 – 1914: Hans Kongelige Højhed Ferdinand, Kronprins af Rumænien, Prins af Hohenzollern-Sigmaringen 1914 – 1927: Hans Majestæt Ferdinand I, Konge af Rumænien, Prins af Hohenzollern-Sigmaringen
Æresbevisninger Udenlandske dekorationer : Ridder af Elefantordenen (R.E.) 50px (1908) : Ridder af Hosebåndsordenen 50px (1924) : Ridder af Serafimerordenen 50px (1907)
Ægteskab og børn Ferdinand giftede sig den 10. januar 1893 i Sigmaringen i Sydtyskland med Prinsesse Marie af Edinburgh, ældste datter af Prins Alfred af Storbritannien, Hertug af Edinburgh (senere Hertug af Sachsen-Coburg og Gotha) og Storfyrstinde Maria Aleksandrovna af Rusland.
Der blev født seks børn i ægteskabet:
Navn Født Død BemærkningerMed Marie af Edinburgh Carol 2. 15. oktober 1893 4. april 1953 Konge af Rumænien 1930–1940 Gift 31. august 1918 med Zizi Lambrino (1898–1953) (ægteskabet annulleret i 1919) Gift 10. marts 1921 med Helena af Grækenland (1896–1982) (ægteskabet opløst i 1928) Gift 3. juni 1947 med Magda Lupescu Prinsesse Elisabeth 12. oktober 1894 14. november 1956 Gift 27. februar 1921 med Kong Georg 2. af Grækenland (1890–1947) (ægteskabet opløst i 1935) Prinsesse Maria 6. januar 1900 22. juni 1961 Gift 8. juni 1922 med Kong Alexander 1. af Jugoslavien (1888–1934) Prins Nicolae 5. august 1903 9. juni 1978 Prinsesse Ileana 5. januar 1909 21. januar 1991 Gift 26. juli 1931 med Ærkehertug Anton af Østrig (1901–1987) (ægteskabet opløst i 1954) Gift 19. juni 1954 med Stefan Nikolas Issarescu (ægteskabet opløst i 1965) Prins Mircea 3. januar 1913 2. november 1916
Anetavle
Se også
Rumæniens historie Rumæniens konger Kongeriget Rumænien Huset Hohenzollern
Noter
Referencer
Litteratur
Eksterne henvisninger
Den rumænske kongefamilies officielle hjemmeside
Kategori:Huset Hohenzollern Kategori:Konger af Rumænien Kategori:Katolske monarker Kategori:Modtagere af Æreslegionen Kategori:Storkors af Æreslegionen Kategori:Personer i 1. verdenskrig