Libyen (arabisk: ليبيا, Lībīya, italiensk: Libia), officielt Staten Libyen (arabisk: دولة ليبيا, Dawlat Lībīya) er et land i Nordafrika. Det ligger med middelhavskysten i nord, og grænser mod Egypten i øst, Sudan i sydøst, Tchad og Niger i syd, og Algeriet og Tunesien i vest. Libyen er med sine 1,8 millioner km² Afrikas fjerdestørste land målt i areal, og det 16. største i verden.U.N. Demographic Yearbook, (2003), "Demographic Yearbook (3) Pop., Rate of Pop. Increase, Surface Area & Density", United Nations Statistics Division Besøgt 15. juli 2006 Af Libyens 5,7 millioner indbyggere bor 1,7 millioner i hovedstaden Tripoli. Landet er traditionelt inddelt i Tripolitania, Fezzan og Cyrenaika.
Libyen har tredjestørste BNP (KKP) pr. indbygger i Afrika, kun Seychellerne og Sydafrika har højere. En vigtig årsag til dette er landets store oliereserver og lave befolkningstal.Annual Statistical Bulletin, (2004), "World proven crude oil reserves by country, 1980–2004" , O.P.E.C., besøgt 20. juli 2006World Economic Outlook Database, (April, 2006), "Report for Selected Countries and Subjects", International Monetary Fund Besøgt 15. juli 2006
Libyen var fra 1969 til sommeren 2011 ledet af Muammar al-Gaddafi, hvis udenrigspolitik ofte havde bragt ham i konflikt med den vestlige verden og andre afrikanske landes regeringer. Libyen opgav imidlertid sit atomvåbenprogram i 2003, og Libyens relationer til omverdenen blev i en periode forbedret. I marts 2011 blev forholdet til omverdenen radikalt forværret, da FNs sikkerhedsråd vedtog sanktioner mod Libyens efter brutale reaktioner mod demonstranter i landet. I løbet af sommeren overtog en væbnet oprørsbevægelse herredømmet over landet, og det tidligere regime gik i opløsning.
Libyens flag var fra 1977 til lederen Gaddafi blev dræbt 20. oktober 2011 det eneste nationalflag i verden med kun én farve og uden nogen form for mønster, symboler eller andre detaljer. Under oprøret sommeren 2011 blev den gamle trikolore-version af flaget fra 1951 taget i brug igen. Også nationalsangen blev erstattet.overgangsrådets hjemmeside .)
Navn og etymologi Statens navn på arabisk er Lībiyā; på berbisk: ⵍⵉⴱⵢⴰ);
Navnet Libyen, er et berbisk navn for området og bliver omtalt i antikke egyptiske tekster som 100 px|Libu, R'bw (= Libu), som refererer til en af de berbiske stammer vest for Nilen. På græsk blev stammens medlemmer kaldt Libys og deres land for Libya. Udtrykket havde imidlertid en videre betydning i oldtidens Grækenland, da det indbefattede hele Nordafrika vest for Egypten. Senere, på Ibn Khaldūns tid, var den samme store stamme kendt som Lawata.Se f.eks kapitlet "Les Loouatah" i René Basset, Le dialecte de Syouah, Paris, Leroux, 1890 (pdf text online)(s. 1-14). s. 3: "On voit que les Lebou figurent au premier rang des barbares qui menaçaient l'Egypte du côté de l'ouest ; c'est aussi dans les régions qu'ils occupaient que les auteurs arabes placent les Loouata dont le nom correspond aux Lebou des Egyptiens, aux Loubim de la Bible, aux Levathae (Λευαθαι) de Procope et aux Ilaguaten de Corripus" (Vi ser at Lebu først og fremmest er brugt om barbarer, som truede Egypten fra vest. Arabiske forfattere placerede Lawatai de områder hvor disse opholdt sig. Navnet er tilsvarende det egyptiske Lebu, det bibelske Lubim, Procopius' Levathae og Corippus' Ilaguaten)."
Geografi
thumb|left|Libyens topografi. thumb|220px|Jabal Al Akdhar i nærheden af Benghazi er Libyens vådeste region. Årlig gennemsnitlig nedbør ligger på mellem 400 og 600 millimeter.Federal Research Division of the Library of Congress, (1987), "Climate & Hydrology of Libya", U.S. Library of Congress, besøgt 15. juli 2006
thumb|220px|Ørkenlandskab i Libyen. 90 % af landet er ørken.
Libyen er, med sine 1.759.540 km² verdens 16. største land målt i areal. Libyens areal er lige så stort som Tyskland, Storbritannien og alle de fem nordiske lande tilsammen. Det grænser mod Middelhavet i nord, mod Tunesien og Algeriet i vest, mod Niger i sydvest, mod Tchad og Sudan i syd og mod Egypten i øst. Libyen er, med sine 1770 km det afrikanske land med længst kystlinje mod Middelhavet.(2005), "Demographics of Libya" , Education Libya, besøgt 29. juni 2006(20. juli 2006), "Field Listings – Coastlines" , CIA World Factbook, besøgt 23. juli 2006 Middelhavet nord for Libyen bliver ofte refereret til som Libyen-havet. Klimaet i Libyen er for det meste tørt og ørkenagtig. De nordligste områder har imidlertid et mere tempereret middelhavsklima.
Oaser findes spredt over hele Libyen. Blandt de vigtigste er Ghadames og Kufra. Mere end 90 % af landets areal er ørken eller halvørken. Libyens højeste punkt er Bikku Bitti i Tibesti, med en højde på 2267 meter. Landets laveste punkt er Sabkhat Ghuzayyil, en sænkning som ligger 47 meter under havoverfladen.CIA World Factbook – Libya Besøgt 14. december 2007
Klima Trods sit store areal har Libyen i praksis kun to klimazoner. Kystområderne i nord har Middelhavsklima med fugtige vintre og omkring 12 °C i januar, mod 26 °C i august. Her når middelnedbøren op i 400 mm, med nedbør i 30-35 dage i perioden november-februar.
Indlandet har ørkenklima med meget store temperatursvingninger, fra under 0 °C om vinteren til over 50 °C om sommeren. Nattetid om vinteren er kuldegrader ikke ualmindelige. Ekstreme dagtemperaturer går op mod 58 °C. Der er næsten ikke nedbør i det hele taget i de flade ørkenpartier.
Hver forår og efterår blæser en varm, tør, støvfuld scirocco (i Libyen kaldt gibli), en sydlig vind som varer fra en til fire dage. I april kan den bringe høje temperaturer med sig til den ellers kølige kystzone, gerne op mod 43 °C. Sandstorme forekommer hele året.
Libyen-ørkenen Den libyske ørken, som dækker det meste af det østlige Libyen, er et af de mest tørre områder på jorden. Enkelte steder kan der gå årtier uden regnfald, og selv i højereliggende områder er nedbør kun tilfældig, en gang hvert femte til tiende år. Ved Uweinat blev sidste nedbør registreret i september 1998.Zboray, András, "Flora and Fauna of the Libyan Desert", Fliegel Jezerniczky Expeditions, besøgt 14. juli 2006
left|220px|thumb|Satellitbillede af Libyen.
På samme måde kan temperaturerne i den libyske ørken være ekstreme. I Al-Azizyah blev der i 1922 registreret 57,8 °C, som er højeste målte naturlige lufttemperatur på jorden nogensinde.Hottest Place, "El Azizia Libya, 'How Hot is Hot?'", Extreme Science, besøgt 14. juli 2006
Der er nogle få spredte ubeboede oaser, almindeligvis i forbindelse med de største sænkninger, hvor man kan finde vand ved at grave nogle få meter ned i jorden. Vest i ørkenen er der spredte oaser i forbindelse med forskellige sænkninger, kaldt Kufra-gruppen, bestående af Tazerbo, Rebianae og Kufra.
Lidt længere syd finder man massiverne Arkenu, Uweinat og Kissu. Disse granitbjerge er meget gamle, og blev dannet længe før sandstenen som omgiver dem. Arkenu og det vestlige Uweinat er ringkomplekser ligesom dem man finder i Aïrbjergene. Det østlige Uweinat, som også er det højeste punkt i Libyen-ørkenen, er et ophøjet sandstensplateau som ligger med forbindelse med granitbjergene længere vest. Sletten nord for Uweinat har spredte eroderede vulkanske formationer.
Med opdagelsen af olie i 1950'erne blev der også opdaget store ferskvandsreservoirer under en stor del af landet. Vandet i disse reservoirer er fra før sidste istid, og har været der før dannelsen af Sahara-ørkenen."'Fossil Water' in Libya", NASA, besøgt 24. marts 2007 Libyen er også tilholdsstedet for Arkenu-kraterne, som er to krater fra et dobbelt nedslag for mindre end 140 millioner år siden.
Flora og fauna Kombinationen af lav nedbør og stærk fordamping (varme) gør Libyen til et karrig land med generelt lidt vegetation og dyre- og fugleliv. Bjergene langs kysten har derimod middelhavsklima, med tilsvarende flora som i landene omkring Middelhavet. Lavlandet langs kysten har steppevegetation. Skovarealet er øgende, takket være træpleje og skovplantning.
Dyrelivet omfatter typiske ørkenarter som ørkengazelle, hyæne, sjakal, ørkenspringmus, ørkenræv (fennek), afrikansk vildkat, anubisbavian (Papio anubis), æsel (Equus asinus) og hare. Der er en række amfibier, slanger og skorpioner. Fuglelivet omfatter blandt andet rovfugle.
Demografi
thumb|right|250px|Et kort som viser sammensætningen af etniske grupper i Libyen.
Libyen har relativt få indbyggere sammenlignet med landets areal. Befolkningstætheden er ca. 3 personer pr. km² i de to nordlige regioner Tripolitania og Cyrenaika, og færre end en person pr. km² i landet forøvrig. Libyen er med dette et af de tyndest befolkede områder i verden.Earth Trends, Environmental Information (2004), "Population: Population density" , World Resources Institute, besøgt 19. juli 2006 90 % af befolkningen bor på mindre end 10 % af arealet, og da for det meste langs kysten. Mere end halvdelen af landets indbyggere bor i byer, og da først og fremmest koncentreret til landets to største byer, Tripoli og Benghazi.Libya Demographics and Geography, (2005), "Libya – Population" The Columbia Gazetteer of the World Besøgt 17. juli 2006
Familieliv er vigtigt for libyske familier. De fleste libyske familier bor i boligblokke og andre uafhængige boligenheder, afhængig af boligbehov, indtægt og formue. Selv om libyske arabere traditionelt har levet som nomader i telt, har de nu bosat sig i forskellige byer.Al-Hawaat, Dr. Ali, (1994), "The Family and the work of women, A study in the Libyan Society" National Center for Research and Scientific Studies of Libya Besøgt 19. juli 2006 Af den grund bliver deres traditionelle levesæt gradvist visket ud. Et ukendt, men lille antal libyere bor fortsat i ørkenen, som deres familier har gjort i århundreder. Flertallet af befolkningen arbejder med industri eller i tjenestebaseret sektor, kun en lille del af befolkningen arbejder med jordbrug.
Etniske grupper og indvandring Indfødte libyere er en blanding af de oprindelig indfødte berbere, og senere ankomne arabere.
Der er mindre grupper af tuareger og tebuer, som lever helt eller delvis i en nomadetilværelse, syd i landet. De største grupper af udenlandske indbyggere i Libyen kommer fra andre afrikanske lande, og inkluderer nordafrikanere (først og fremmest egyptere og tunesere), og subsahariske afrikanere. Ifølge CIA factbook består 97 % af indbyggerne af libyske berbere og arabere, de resterende 3 % er grækere, maltesere, italienere, egyptere, afghanere, tyrkere, indere og subsahariske afrikanere.The World Factbook, (2006), "People – Libya" , CIA World Factbook Besøgt 17. april 2008 Dette er imidlertid kun den registrerede del af befolkningen. Libyen har også en større ulovlig indvandret subsaharisk afrikansk befolkning, som ifølge enkelte kilder estimeres til så mange som en million.
Sprog Libyens officielle sprog er arabisk, og det er også det mest brugte sprog i landet. Tamazight, som ikke har nogen officiel status i landet, bliver brugt af libyske berbere.Anderson, Lisa, (2006), "'Libya', III. People, B. Religion & Language" , MSN Encarta Besøgt 17. juli 2006 Berbisktalende libyere er for det meste koncentreret til Jebel Nefusa-regionen (Tripolitania, og da til byen Zuwarah ved middelhavskysten, og oasebyerne Ghadames, Ghat og Awjila). I tillæg taler tuareger tamahaq, som er det eneste kendte nordlige tamasheq-sprog. Italiensk og engelsk bliver nogle gange brugt i de større byer. Italiensk bliver imidlertid næsten udelukkende brugt af den ældre del af befolkningen.
Uddannelse thumb|right|250px|Benghazi campus ved det tidligere University of Libya (Al-Jami'a al-Libiya), som var Libyens første universitet.