Carol 2. (( ); 15. oktober 1893 – 4. april 1953) var konge af Rumænien fra 1930 til 1940. Han var kendt for sit turbulente privatliv og en kontroversiel regeringstid i mellemkrigstiden, hvor han i 1938 etablerede et personligt diktatur, før han blev tvunget til at abdicere og gå i eksil under Anden Verdenskrig.

Carol var den ældste søn af kong Ferdinand 1. men frasagde sig i 1925 i første omgang sin position som tronfølger og gik i eksil på grund af sit skandaløse forhold med sin elskerinde Magda Lupescu. Hans femårige søn Mihai blev derfor konge i 1927 ved kong Ferdinands død.

I 1930 vendte Carol imidlertid tilbage til Rumænien og overtog tronen. Efter flere års politiske intriger opløste han i 1938 og samlede al politisk magt i et kongeligt diktatur. Men han blev afsat som konge i 1940, efter at Rumænien i begyndelsen af Anden Verdenskrig havde tabt det nordlige Transsylvanien, Bessarabien og sydlige Dobrogea til nabolandene. Mihai blev konge for anden gang, og general Ion Antonescu overtog regeringsmagten med diktatoriske beføjelser.

Carol tilbragte resten af livet i eksil med Magda Lupescu. De giftede sig i Rio de Janeiro i 1947. Han døde 59 år gammel i Portugal i 1953.

Titler, prædikater og æresbevisninger thumb|upright|Monogram

Fuld officiel titel Carols officielle titel i perioden som monark var: 1930 – 1940 : Ved Guds Nåde og Den Nationale Vilje Konge af Rumænien

Genealogi Ægteskaber og børn Carol giftede sig første gang den 31. august 1918 i Transfigurationskatedralen i Odesa i Ukraine med Joanna Marie Valentina Lambrino, kendt som Zizi Lambrino, datter af Constantin Lambrino og Euphrosine Alcaz. Ægteskabet blev annulleret i 1919.

Carol giftede sig anden gang den 10. marts 1921 i Metropolis-katedralen i Athen i Grækenland med Prinsesse Helena af Grækenland og Danmark, datter af Kong Konstantin 1. af Grækenland og Dronning Sophia af Grækenland. Ægteskabet blev opløst i 1928.

Carol giftede sig tredje gang den 3. juni 1947 i Rio de Janeiro i Brasilien med Magda Lupescu, datter af Nicolae Lupescu og Elise Falk.

Der blev født en søn i hvert af de to første ægteskaber: Navn Født Død BemærkningerMed Zizi Lambrino Carol Lambrino 8. januar 1920 27. januar 2006 Gift 1. gang 1944–1960 med Hélène Henriette Nagavitzine (1925–1998) Gift 2. gang 1960–1977 med Jeanne Williams (1930–1988) Gift 3. gang 1984 med Antonia Colville (1939–2007)Med Helena af Grækenland Mihai 1. 25. oktober 1921 5. december 2017 Konge af Rumænien 1927–1930 og 1940–1947 Gift 1948 med Prinsesse Anne af Bourbon-Parma (1923–2016)

Anetavle

Se også

Rumæniens historie Kongeriget Rumænien Rumæniens konger Huset Hohenzollern

Noter

Referencer

Litteratur

Eksterne henvisninger

Kong Carol 2. på Den rumænske kongefamilies officielle hjemmeside

Kategori:Huset Hohenzollern Kategori:Konger af Rumænien Kategori:Ortodokse monarker Kategori:Monarker der har abdiceret